Vedtægter for Fuglebjerg Multipark
Hent referat fra generalforsamlingen 21. maj 2024
§ 1. Navn og hjemsted
Stk. 1.
Foreningens navn er Fuglebjerg Multipark
Stk. 2.
Foreningens hjemsted er 4250 Fuglebjerg, i Næstved Kommune.
§ 2. Formål
Stk. 1.
Foreningens formål er at etablere, udvikle og drive Fuglebjerg Multipark.
Fuglebjerg Multipark er et spontant mødested for alle i Fuglebjerg og omegn, navnlig børn og unge. Formålet med Multiparken er at skabe rammer, som inviterer medlemmer og andre til at skabe
forskellige kulturelle aktiviteter og events, som er åbne for alle interesserede.
Foreningen varetager disse interesser på et almennyttigt grundlag
§ 3. Medlemskreds & Kontingent
Stk. 1.
Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål og som betaler kontingent
Stk. 2.
Det årlige kontingent fastsættes af generalforsamlingen. Kontingentet er gyldigt fra betalingsdatoen, frem til nœste kontingentperiode.
Stk. 3.
For udøvelse af stemmeret på generalforsamlingen gælder bestemmelsen i§4 stk. 3.
Stk. 4.
Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter og øvrige bestemmelser.
Stk. 5.
Udmeldelse sker automatisk, hvis man ikke fornyer sit årlige kontingent.
§ 4. Generalforsamlingen
Stk. 1.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Stk. 2.
Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af marts måned og indkaldes med mindst tre ugers varsel. Indkaldelse skal ske via sociale medier for Fuglebjerg og omegn, e-mail til medlemmer, hjemmeside og ved fysiske opslag i Fuglebjerg.
Stk. 3.
Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer på 13 år og derover jf. §3 stk. 1, som har betalt kontingent forud for generalforsamlingen.
Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.
Stk. 4.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Valg af stemmetællere
4. Bestyrelsens beretning
5. Aflæggelse og godkendelse af årsregnskab for det forløbne år
6. Godkendelse af budget og fastsættelse af kontingent
7. Behandling af indkomne forslag
8. Valg af bestyrelse
9. Valg af to suppleanter
10. Valg af revisor
11. Valg af revisorsuppleant
12. Eventuelt
Stk. 5.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Stk. 6.
Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (dvs. én over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) og ved håndsoprækning.
Der foretages hemmelig afstemning, hvis der udtrykkes ønske om det.
Stk. 7.
Ved behov kan bestyrelsen vælge muligheden for at afholde elektroniske generalforsamlinger og afstemninger.
Nærmere instruktion oplyses sammen med indkaldelsen.
§ 5. Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1.
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes når bestyrelsen finder det nødvendigt eller når mindst en trejedel af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det, over for bestyrelsen.
Stk. 2.
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest fire uger efter at kravet er modtaget. Indkaldelse skal ske med mindst to ugers varsel og vedlagt motiveret dagsorden. Reglerne om indkaldelsesmåde og generalforsamlingens gennemførelse gælder i øvrigt på samme måde som for ordinær generalforsamling.
§ 6. Bestyrelsen
Stk. 1.
Bestyrelsen består af fem medlemmer.
Stk. 2.
Bestyrelsen konstituerer sig senest 14 dage efter generalforsamlingen med posterne formand, næstformand, kasserer, sekretær og bestyrelsesmedlem. Bestyrelsens sammensatning fremgår herefter af Fuglebjerg Multiparks hjemmeside.
§ 7. Økonomi, regnskab, budget og revision
Stk. 1.
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk. 2.
Bestyrelsen udarbejder årsregnskab. Regnskabet skal indeholde resultatopgørelse over driften samt status. Regnskabet revideres og skal godkendes af generalforsamlingen.
Stk. 3.
Regnskabet revideres og påtegnes af generalforsamlingens valgte revisor.
Stk. 4.
Revisoren har til enhver tid adgang til at påse bogføring og foreningens beholdninger.
Stk. 5.
Bestyrelsen fremlægger årets budget til generalforsamlingens godkendelse.
§ 8. Tegningsregler og hæftelse
Stk. 1.
Foreningen tegnes udadtil af formanden samt et bestyrelsesmedlem.
Bestyrelsen kan foretage alle dispositioner, dog skal køb, salg og pantsætning af fast ejendom, samt låneoptagelse på mere end 50.000 kr godkendes af generalforsamlingen.
Stk. 2.
Kassereren står for varetagelse af foreningens formue, herunder indkassering af kontingent samt betaling af regninger.
Stk. 3.
Bestyrelsen kan give et udvalg eller en person fuldmagt til at foretage dispositioner på vegne af foreningen.
Stk. 4.
Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de forpligtigelser, der påhviler foreningen, for hvilket alene foreningen Fuglebjerg Multipark hæfter med sin formue.
§ 9. Vedtægtsændringer
Stk. 1.
Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.
Stk. 2.
Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.
Stk. 3.
Næstved Kommune skal, som væsentlig bidragsyder, godkende vedtægterne.
§ 10. Eksklusion
Stk. 1.
Bestyrelsen kan udelukke et medlem frem til den næstkommende ordinære generalforsamling, säåfremt vedkommende handler til skade for foreningen.
Bestyrelsens beslutning indebærer, at medlemmet udelukkes fra at deltage i foreningens arrangementer i Fuglebjerg Multipark samt mister sin stemmeret på foreningens generalforsamling.
Stk. 2.
I sager om midlertidig udelukkelse har medlemmet krav på at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse. I sager om udelukkelse har medlemmet desuden krav på, at bestyrelsens afgørelse prøves på førstkommende generalforsamling.
Såfremt den udelukkede ønsker at bruge denne mulighed, skal anmodning herom fremsendes til bestyrelsen inden fire uger efter, at udelukkelsen er meddelt. Bestyrelsens afgørelse om udelukkelse gælder, selvom den er krævet indbragt for generalforsamlingen, medmindre bestyrelsen bestemmer andet.
Stk. 3.
Generalforsamlingen kan godkende bestyrelsens beslutning om eksklusion med almindeligt flertal.
Stk. 4.
Udelukkelse træder i kraft med virkning fra det bestyrelsemøde, den endelige afgørelse træffes på.
Såfremt et udelukket medlem senere anmoder om optagelse i foreningen, afgør den næstkommende ordinære generalforsamling spørgsmålet.
§ 11. Opløsning
Stk. 1.
Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal af de fremmødte stemmeberettigede på to af hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.
Stk. 2.
Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål i lokalområdet i samråd med Næstved Kommune.
§ 13. Datering
Således vedtaget af generalforsamlingen den 21. maj 2024
Underskrevet d. 24. maj 2024 af:
Dirigent Maja Damgaard (Næstved Kommune)
Formand Thomas Bornholdt